At arbejde kreativt og producerende med elevernes mundtlighed, giver mening i de fleste fag og på alle klassetrin. Lige fra 1. klasse over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Jeg har arbejdet med podcastproduktion i mange år efterhånden - både som lærer og med mine udgivelser - og har en bred erfaring med at holde kurser og oplæg om emnet.
Læs meget mere om mit podcastunivers på bloggen og på "Fokus på"

Jeg har afholdt en del inspirationsoplæg om hvordan og hvorfor vi kan bruge podcastformatet til at få eleverne til at sætte deres faglige viden og mundtlighed i spil.
Sådan et oplæg vil typisk både tage fat i de store tanker om arbejdet med mundtlighed og kommunikation i skolen og dernæst dykke ned i konkrete eksempler på forløb og aktiviteter. Altid med fokus på en kreativ og elevaktiverende undervisning i praksis.
Særligt danskfaget har gode muligheder for at folde faget ud med podcastproduktion. Jeg har mange forløb og aktiviteter i kufferten, hvor eleverne fx. arbejder med litteratur, med journalistiske greb, med mundtlighed og med lyddesign eller med den levende fortælling.
Podcast i danskfaget kan både handle om den store podcastproduktion, eller om små aktiviteter med optagelser og evt. lyddesign.

Podcastproduktion giver mening i alle fag som arbejder med mundtlighed og hvor eleverne skal arbejde med deres viden. Det vil sige hele fagrækken.
Der er gode erfaringer helt ned i indskolingen, og det bruges mere og mere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Få vinkler, perspektiver og erfaringer med hvordan podcastproduktion kan rammesættes på en meningsfuld måde i undervisningen.
Jeg har erfaringer med podcastproduktion i mange forskellige sammenhænge.
Få fx. et kursus i podcastproduktion i forbindelse med