Jeg ser AI i undervisningen som en absolut nødvendighed at forholde sig til og arbejde med. Uanset hvordan man har det med AI, er det en teknologi, som vi ikke kan overlade til de unge at finde deres vej i. Vi skal både lærer dem at være kritiske og forbeholdne, men vi skal også lære dem at bruge AI på konstruktive og meningsfulde måder - og det skal vi ved at sætte rammerne for den gode brug af AI og dermed også for hvornår vi ikke skal bruge AI.
Læs mere om mit gundlæggende syn på AI i skolen på min blog eller i "Fokus på"

Mikkel Aslak har 12 års erfaring som pæd. konsulent i VIA CFU og er fra sommeren 2026 80% selvstændig pæd. konsulent og 20% skolelærer på Marienhoffskolen i Syddjurs.
Mikkel har siddet i Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe for fremtidens prøveformer, som har rådgivet omkring hvordan fremtidens prøveformer kan tilpasses kunstig intelligens og digitale hjælpemidler. Mikkel har bidraget til antologien “AI i skolen” (Dafolo, 2025) med kapitlet “Elevprocesser, kreativitet og nye arbejdsformer” og skrevet elevbogen “Leg og lær med AI” (Alinea, 2026).
Derudover arbejder Mikkel med teknologierne i praksis med elever på alle klassetrin.

Det er et introducerende oplæg skal støtte jer i at komme godt i gang med at forholde jer kvalificeret til AI i skolen. Gennem oplæg og aktiviteter til hele personalet skabes et fælles udgangspunkt for den videre diskussion og implementering af AI på skolen. En konstruktiv samtale kræver et fælles sprog og forståelse, og det kan jeg hjælpe jer med. Varigheden af oplægget kan tilpasses, fra 1 til 6 timer, alt efter hvor dybt vi skal gå, og hvor meget tid der skal afsættes til aktiviteter og samtaler.
Dette oplæg dækker typisk over
Jeg har også en opfølgende version af dette oplæg, hvor der samles op på det første besøg og hvor der er mulighed for de enkelte og teams kan arbejde mere fokuseret med udvikling af egen praksis.

Indsatsen kan strække sig fra få måneder til et helt skoleår eller længere.
Jeg har erfaring med at samarbejde både med skoler og kommuner om omfattende og sammenhængende indsatser. Denne proces kræver tæt samarbejde med ledelsen og en tydelig strategi samt struktureret fremgangsmåde.
Ved at trække på min erfaring fra egen skole og kommune samt mine samarbejder med andre skoler og kommuner, kan jeg bidrage til processen.
Det medfølgende dokument er et eksempel på en indsats, der starter med et indledende oplæg og møde med ledelsen for at sikre, at resten af indsatsen forankres i den konkrete kontekst.
Derefter tilpasses indsatsen, og listen i det vedlagte dokument giver et indblik i, hvordan en grundig og omfattende indsats kan se ud.
Det kan være en fordel ikke at forsøge at nå det hele på en gang. En måde at dele det op på, er at tage AI i forberedelsen for sig selv, hvor både muligheder og begrænsninger foldes ud og afprøves.
At undervisere først selv får erfaringer med at prompte og bruge AI, viser sig ofte at være et godt fundament for at kunne bruge det kvalificeret og kritisk i undervisningen med eleverne.
Derudover bør alle undervisere have en ret god grundlæggende forståelse for muligheder og faldgruber, når det kommer til at tage AI i brug. De fleste personalegrupper er meget opdelte, når det drejer sig om brugen af AI i forberedelsen. Nogen har fået et stærk sparringsmakker til at lave udkast til forløb, aktiviteter, tekster og meget andet. Andre famler sig frem og prøver at finde hoved og hale i det. Og så er der en gruppe, som af forskellige årsager ikke arbejder med AI-redskaber.
Skoleledelsen spiller en afgørende rolle, når vi diskuterer AI i uddannelsessektoren. De fungerer ikke kun som ansvarlige beslutningstagere og dem, der fastlægger en strategisk retning, men det er blevet klart, at ledelsen skal have en god grundlæggende forståelse og et fælles sprog om brugen af AI - både i forhold til didaktikken i undervisningen og i forberedelsen.
Når vi dykker ned i generativ AI, befinder vi os alle på ikke kendt territorium. For at undgå misforståelser og arbejde mod fælles mål, er det afgørende at have en fælles grundlæggende forståelse af både muligheder og begrænsninger.
Et oplæg om AI for skoleledere kan være både indledende eller fokusere på facilitering i forhold til udvikling af en specifik lokal AI-strategi.
AI i danskfaget
Danskfaget er umiddelbart det fag, der er først og måske og størst udfordret. Meget af mit fokus har været rettet mod danskfagligheden, hvor især elevernes skrivning og læseprocesser er udfordret.
Et oplæg/workshop målrettet danskfaget tager fat på hvordan vi kan støtte elevernes skriveprocesser, holde fast i at eleverne stadig selv skal kunne skrive.
Når vi bruger AI i danskfaget, kræver det en grundlæggende forståelse for hvordan generativ AI fungere. AI skal bruges kritisk og konstruktivt og det kræver en nogenlunde god forståelse. Her bliver teknologiforståelse i dansk et væsentligt element.
Et oplæg/kursus om AI i danskfaget vil give den grundlæggende forståelse og derefter gå konkret til værks med erfaringer fra praksis og didaktiske overvejelser.
Kurset/oplægget kan være generelt eller tage udgangspunkt i min bog "Leg og lær med AI", som er lavet til mellemtrinnet, men som også kan bruges i udskolingen.
AI i naturfagene
AI i naturfag er en spændende kombination. På den ene side er der oplagte faldgruber, da generativ AI giver sandsynlige svar og gæt i stedet for faktuel viden. Dette understreger vigtigheden af, at både lærere og elever forstår, at chatbots ikke er erstatninger for kilder og opslagsværker, men snarere redskaber til at udforske og udfordre eksisterende viden.
Samtidig åbner AI op for spændende didaktiske muligheder i undervisningen, både i form af chatbots og billedgenerering. Disse redskaber kan være til gavn både i undervisningen og i lærernes forberedelse af lektioner og aktiviteter, idet de kan stimulere elevernes nysgerrighed og kreativitet.
Den kommende integrationen af teknologiforståelse i Natur & Teknologi giver oplagte muligheder for at arbejde med AI - både som genstandsfelt og som middel.
Jeg er selv uddannet geografi- og biologilærer og har ført til den fællesfaglige prøve mange gange, så det er særligt her, jeg har konkret viden og erfaring.
AI i indskolingen
AI i indskolingen adskiller sig væsentligt fra de andre fokusområder. Det er meget begrænset hvor meget elever i indskolingen skal skrive med chatbots. Dette oplæg/kursus har derfor i høj grad fokus på hvordan underviserne kan bruge AI i deres forberedelse. Chatbots og billedgenerering har dog også nogle sjove og kreative veje ind i klasseværelset. En kritisk forståelse af AI bør allerede være tilstede hos børnene i indskolingen, og det kan de få med en legende og lærerstyret tilgang.
AI i teknologiforståelse
Teknologiforståelse bliver et valgfag, og her vil AI helt naturligt have en central placering - både som middel i arbejdet, men også som genstand for undersøgelse og forståelse.
I skrivende stund er valgfaget ikke færdigformuleret, men der er tegnet et omrids og blandt andet via min position i arbejdsgruppen, som udarbejder prøven til valgfaget, kommer jeg tit at følge udviklingen tæt.
Valgfaget skal være praktisk, kreativt og legende. Sammen med en god portion kritisk forståelse, kan AI være en medspiller til at understøtte det arbejde.
AI på ungdomsuddannelserne
AI på ungdomsuddannelserne er en opgave, jeg har haft fornøjelsen af på flere forskellige typer uddannelser, såsom STX, SOSU, HF og FVU. Selvom det ikke er min egen praksis, jeg kan trække på, viser det sig, at mit fokus på didaktik, kritisk tænkning og konstruktiv brug af AI, kan være et godt supplement og indspark til de dygtige akademikere og praktikere på ungdomsuddannelserne.
Der er meget på spil, når AI melder sig ind på ungdomsuddannelserne. Der er prøver, lektier, karaktergennemsnit m.m. Og ikke mindst skal vi sikre de gode læringsprocesser.
Jeg har opsamlet en del praktiske eksempler fra forskellige fag og opgavetyper, som kan være udgangspunkt for didaktiske samtaler og overvejelser.
AI på voksenuddannelser
AI kan gøre en væsentlig forskel på voksenuddannelser. Jeg har erfaringer med blandt andet FVU. Her gælder det samme som på alle andre niveauer, at AI kan bruges til at springe vigtige læringsprocesser over, men det har også virkelig gode potentialer, hvis det rammesættes og stilladseres for kursisterne.
På voksenuddannelserne bør der også være et fokus på at præsentere viden og undervisningsmaterialer, så det kan tilgås og bearbejdes på flere forskellige måder. Det kan AI i høj grad bruges til.
For mange voksne kursister, handler brugen af AI også deres hverdag, hvor AI med den rette kritiske forståelse. kan være en god hjælp til praktiske gøremål.
Et oplagt fokus kan i denne sammenhæng også være på dansk som andetsprog.
AI i specialundervisningen
Specialundervisning er et meget bredt begreb og det er ikke et område, jeg er særligt uddannet i. Men jeg har haft en række gode samarbejder, hvor forskellige tilgange og aktiviteter med AI er prøvet af.
Det drejer sig både om at skabe differentierede undervisningsmaterialer og om at lære eleverne at bruge fx. chatbots på en kritisk og konstruktivmåde.
Et eksempel er elever med en særinteresse, som kan være udgangspunkt for læsetræning, når eleverne prompter deres egne små fortællinger.
AI for (SFO) pædagoger
Jeg har også et oplæg/kursus for pædagoger, som handler at opnå en god forståelse for hvad AI er. Derudover er der mange gode muligheder for at bruge AI i arbejdet som pædagog.
På kurset vi der være eksempler på hvordan andre pædagoger har haft glæde af forskellige AI-redskaber, og der vil blive snakket om både muligheder og begrænsninger, når et erhverv der blandt andet handler om relationer og empati, tager et redskab i brug, som i bedste tilfælde kan imitere den slags menneskelige egenskaber.
AI og skriftlige- og sproglige vanskeligheder (Dyslexi og DLD)
Denne overskrift dækker over en lang række meget forskellige udfordringer. Fælles for de fleste der arbejder med børn (og voksne) med disse udfordringer, er at der er stor interesse og nysgerrighed på om og hvordan AI kan bruges i disse sammenhænge. Jeg har afholdt en del oplæg og workshops for læsevejledere og andre med fokus på især ordblindhed, og et af mine centrale budskaber er at AI-redskaber godt kan bruges, men det kræver en tydelig rammesætning og en vis grundforståelse for teknologien både hos lærere og elever.
Når børn har sproglige vanskeligheder, sætter det også spot på behovet for at præsentere fagligt indhold på forskellige måder, og det kan AI på mange måder være med til - hvis det gøres med omtanke.
AI og DSA (Dansk som andetsprog)
Der sker meget indenfor AI og dansk som andetsprog. Jeg har fokus på at få sat sproget i spil på legende og kreative måder.
Med AI kan både lærere og elever arbejde med både dansk og modersmål, og det giver gode muligeder for at prøve sproget af under trygge omstændigheder.
Jeg har afholdt oplæg og netværksmøder med DSA-vejledere, hvor der kom mange spændende aktiviteter og perspektiver frem. Det er den slags kurser hvor jeg forholder mig ydmygt i forhold til at deltagerne kommer med DSA-fagligheden og jeg kommer med viden om AI og en masse idéer som både kan gribes direkte eller bruges som inspiration.
AI for forældre og skolebestyrelser
Det er helt centralt at have god opbakning fra både forældregruppen og skolebestyrelsen.
En god opbakning kræver som oftest en god forståelse, og da der er mange myter om hvad AI gør ved skole og børn, vil en reel indsigt i hvad det handler om være en rigtig god idé.
Jeg har også holdt oplægget for forvaltninger og kommunalpolitikere, som ligeledes bør have en grundig forståelse for hvad det betyder, når skolerne arbejder med AI.
AI som strategisk indsats
Jeg har efterhånden samarbejdet og sparret med flere kommuner og skoler om udvikling og formuleringer af både strategier og retningslinjer.
Jeg har længe argumenteret for vigtigheden for at der sættes en retning, så det ikke er op til den enkelte lærer, at forholde sig til om AI er forbudt, en effektiv assistent og hvorden det tænkes ind i undervisningen.

AI i onboarding og intern efteruddannelse.
Der er store potentialer for virksomheder i at bruge AI i både onboarding og i forbindelse med efteruddannelse. Men der er også store faldgruber, og de bliver som oftest ikke fremhævet af skaberne af teknologierne.
Her er forståelsen af læringsprocesser helt central, hvis ikke man vil risikere at AI bliver bliver et redskab, der virker smart, men som i virkeligheden fratager brugeren læringen.
Skræddersy eget oplæg/kursus
Jeg tilpasser mig altid de omstændigheder, jeg kommer ud til. Det gælder både formen på oplæg/workshop/kursus og det gælder indhold og niveau. Det er aldrig det samme oplæg to gange.
Ofte sker planlægningen også i tæt samarbejde med kunden, så har jeg ikke lige det du efterspørger på min liste, kan vi tage en snak om mulighederne.
Andre målgrupper
Jeg har min styrke i at formidle om AI på en levende og let forståelig måde.
Det er et vilkår at vi alle bør have en grundforståelse for hvad AI er - ikke mindst generativ AI. Det er en viden, der er vigtig af flere årsager.
Det kunne fx. være for styrelser, ministerier, regioner og kommuner. Det kunne være oplæg for ældre medborgere, foredrag på biblioteker og forsamlingshuse, virksomheder, NGO'er med videre.