Selvstændig konsulent - Skolelærer - Forfatter
Jeg er skolelærer og har 12 års erfaring som CFU-konsulent. Jeg arbejder fra d. 1/8 2026 80% som selvstændig konsulent og 20% på min lokale folkeskole, hvor jeg har været ansat siden 2007. Mit primære fokus som konsulent er at sætte digitale redskaber i spil på en meningsfuld måde. Efter min deltagelse i ekspertgruppen for nye prøveformer med kunstig intelligens for Børne- og Undervisningsministeriet, har jeg afholdt oplæg og workshops om AI på mere end 100 skoler og konferencer landet over. Før det har jeg blandt andet holdt mange oplæg og kurser omkring podcastproduktion i undervisningen. Derudover har jeg forfattet lærebøger til både elever og lærere inden for de seneste år.
Skolelærer
på Marienhoffskolen
2007 - 2014: 100 %
2014 - 2023: 50 %
2023 - 20 %
Pæd konsulent
på VIA CFU
2014 - 2026
Ekspertgruppemedlem
UVM
ChatGPT og digitale hjælpemidler til prøver
2023 - 2024
Arbejdsgruppemedlem
UVM - STUK
Udvikling af prøve til teknologiforståelsesfaget
2026 - 2027
jeg har været ansat på Marienhoffskolen siden 2007, hvor jeg startede med at undervise i første klasse, men har i de fleste år arbejdet med dansk, biologi, geografi og idræt i udskolingen.
I de senere år, har jeg arbejdet som vejleder og lavet co-teaching med mine kollegaer. Dermed kommer jeg nu i alle årgange og i de fleste fag.
Jeg har været på VIA CFU i 12 år, hvor jeg har arbejdet med det der først hed it og medier og nu hedder teknologiforståelse.
Der har været fokus på eleven som aktiv og kreativ producent.
Podcast, lyd og mundtlighed blev min første niche, som jeg dykkede ned i og har afholdt mange kurser i.
Dernæst blev det AI i undervisningen, som blev baggrund for utallige oplæg og kurser.
I 2023 blev jeg udpeget til at være en del af den 9 personer store ekspertgruppe, som i 2024 afleverede en rapport til undervisningsministeren med nogle bud på hvordan fremtidens prøveformer kan forme sig.
Det var et lærerigt arbejde, som blev startskuddet på et intenst arbejde med AI i skolerne.
Rapporten kan læses her
Dette arbejde er af gode grunde stadig under udarbejdelse. I løbet af 2026 er jeg en del af en arbejdsgruppen som udvikler en prøve til det nye praktisk/musiske valgfag teknologiforståelse.
Prøven skal være klar til januar 2027.
Baggrund
Jeg har en skoleopvækst i en Grundtvig/Koldsk friskole på Langeland. Uddannet skolelærer i 2007 på Aarhus dag- og aftenseminarium. Ansat i 2007 på Marienhoffskolen i Ryomgård i Syddjurs Kommune. Jeg blev pæd. it-vejleder i 2010.
I 2014 blev stillingen på Marienhoffskolen delt med stillingen som pæd. konsulent ved VIA CFU i Aarhus. Her har omdrejningspunktet været et fokus på at få sat de digitale teknologier i spil for en mere spændende og varieret undervisning. Elever skal være skabende, kreative, motiverede og legende - og det kan digitale teknologier være med til at understøtte.
I 2026 tog jeg springet ud i livet som selvstændig konsulent på 80% (20% på Marienhoffskolen), hvor jeg bedre kan få lov at udleve mine ambitioner om at skubbe undervisningen med digitale teknologier i en retning af at være kreativ, legende, elevaktiverende og myndiggørende.