
AI betyder Artificial Intelligence (kunstig intelligens), som er en meget bred overordnet betegnelse for teknologier, hvor maskiner med store mængder data efterligner menneskelig intelligens.
Generativ AI er den del af AI, hvor teknologien genererer noget nyt, som fx. tekst, video eller lyd. Chatbots er de mest kendte eksempler på generqtiv AI.

Det er skoleledelsen og/eller kommunens ansvar at være tydelig omkring, hvad eleverne må bruge. Det er lidt forskelligt hvad forskellige skoler og kommuner tilllader, men der er et generelt billede af hvad de fleste tilllader til elever under 18 år.
SkoleGPT er den chatbot de fleste anbefaler. Den fungerer som en "sikker" sandkasse, som eleverne kan bruge til at arbejde med og lære om muligheder og begrænsninger.
Når eleverne skal lave AI-billeder, er det som oftest redskaberne i Skoletube, der bliver godkendt på skolerne.
Nogle skoler og kommuner har også tilladt redskaber som skrivsikkert.dk og skolebot.

Det vil jeg svare helt klart nej - og ja til.
Nogle typer af opgaver, kan bestemt løses hurtigt og effektivt, men hvis det bliver et fokus på at spare tid, vil der være en overhængende fare for at forberedelsen bliver overautomatiseret uden et professionelt menneske med i alle beslutninger. AI i forberedelsen kræver en underviser som stiller de gode spørgsmål, og en underviser som kan validere og sortere i svarene.
Så til nogle typer af opgaver, kan AI være med til at frigive tid, men til mange andre kræver det tid fra en professionel underviser.

Bias er et begreb, som er meget vigtigt at være bekendt med og opmærksom på - ikke mindst når AI bruges i undervisningen.
Bias opstår, når en AI-model producerer resultater, der er systematisk skæve eller uretfærdige. Det sker ikke, fordi maskinen har en "holdning", men fordi den afspejler de skævheder, der findes i de data, den er trænet på.
AI modeller kender ikke virkeligheden, den kender kun data, og derfor kan den virke fordomsfuld. Det kan fx. være at den tror at alle ledere er mænd, at alle piger har langt hår og så videre.
Hvis vi ikke er opmærksomme på bias, kan vi risikerer at generativ AI forstærker vores egne fordomme og bias.